Status på uge 42

Så gik uge 42, en dejlig uge med efterårsferie. Desværre gik den bare alt for hurtigt, men bliver nu alligevel godt at komme tilbage på job :)
Jeg synes selv jeg har fået dyrket en del motion, men savnede sgu svømningen som der ikke var noget af pga. ferie, men bliver godt at starte op med det igen i morgen.

Jeg lovede jo at skrive, hvis jeg syndede og det har faktisk været en god uge. Har spist en smule kage og et par enkelte stykker chokolade i mandags, og så fik vi is til dessert i fredags. Så det er helt sikkert godkendt. Skal dog lige siges at vi nupper en hygge aften med lidt slik i dag, men så længe det kun er en enkelt gang om ugen, så sker der ikke noget ved det. Men nu skal det dælme nydes og ikke bare kastes i hovedet.

En ting jeg igen er kommet i tanke om og som har sat lidt tanker i hovedet, er jo netop det med at man f.eks. cykler en time og man forbrænder måske en 600kcal og det er kun hvad der svarer til ca. 100g chokolade, så det sætter sgu alligevel tingene lidt i perspektiv.

Så nyd gerne en smule chokolade eller hvad du har lyst til, men lad være med at overdrive det. ;)

Jeg fik også købt nye løbesko,  et par Nike Lunareclipse +2 og de virker til at være rigtigt gode at løbe i, men har kun prøvet dem de 3 gange, så er nok lidt for tidligt at konstatere helt nøjagtigt, hvordan de er.

Så til regnskabet over motionen, og en ny plan for uge 43.

Planen for uge 42 var:

Cykling
1 time på raceren ( Blev til 3timer og 26min. )
1 time på MTB ( Blev til 1time og 11min. )

Løb
3 x 15min. blandet gang og løb. ( Blev til 55min. fordelt på 3 gange. )

Crosstrainer
30 min. ( Blev kun til 21min. )

Plan for uge 43:

Svømning
2 timer

Cykling
1 time på raceren
1 timer på MTB

Løb
3 x 15min. blandet gang og løb.

Crosstrainer
30 min.

De bedste hilsner
Glenn

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>