Nu med Gastric Sleeve – Del 5

Efter operationen – nu med Gastric Sleeve

Det var jo noget af en forandring, pludselig kun at kunne spise/drikke 100-150ml. Det er meget mindre, end man lige forestiller sig.
Jeg dummede mig dog, med min proteindrik, da jeg have læst kostplanen som en hel af gangen (Det er 200ml), men der stod at det kun var 100ml af gangen. Så tror jeg da fanden det tog mig en time, at komme igennem dem.

Bemærk dette er en fortsættelse af del 1 – del 4, som kan læses ved at trykke på linkene herunder.
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4

De første dage, når jeg havde spist et eller andet, så faldt jeg simpelthen bare i søvn. Ved ikke om det er fordi kroppen var træt oven på operationen, eller maven skulle bruge en masse energi på, at behandle det mad der kom ned.
Men jeg fik i hvert fald taget en del morfar´s på sofaen. 🙂

Morfar på sofaen.

Nupper lige en lille morfar på sofaen.

 

Maden

Det er så vildt, at man bliver mæt af sååååååå lidt. Der skal virkeligt ikke noget til længere, og det er jo kun fedt.
De første 14 dage. Det var virkeligt et fuldtidsarbejde, og planen skred tit fordi jeg ikke kunne nå at følge med, men den var selvfølgelig også kun vejledende.
Men det var mega lækkert at have en plan at kunne holde sig nogenlunde til.

Kostplan - Gastric Sleeve

Kostplan – Gastric Sleeve

Så der skal tænkes meget mere over kosten, for nu skal der prioriteres på en anden måde. Tidligere har jeg også altid gjort det, at jeg har gemt det bedste til sidst, men det skal jeg ikke gøre mere, for jeg er jo mæt inden, og så går jeg glip af det bedste. 😉

Tomat suppe

En smule lækker tomatsuppe.

En ting der var meget lækker i den kostplan. Det er Cocio One, hvor der er mindre fedt og sukker i, end i de alm. Cocio.
Så dem drikker jeg stadig, og køber altid et lager når de er på tilbud, for det er en god kilde for mælkeprodukter, da jeg ikke er så god til at drikke alm. mælk.

Cocio One

Cocio One

Jeg kan dog blive dårlig, hvis jeg spiser for hurtigt, eller for alt fedt. F.eks. da vi fik and og lækker sovs til Mortens Aften, blev jeg faktisk rigtigt skidt, så juleaften skal jeg virkeligt tænke over, hvad jeg spiser. For jeg skal da være frisk til at pakke mine gaver op. 😉
Men det er jo kun godt nok, at man bliver “straffet” på den måde, for så gør man i hvert fald ikke det så tit.

Træning

Er begyndt at træne lidt i Fitness World igen. Min dejlige kæreste var heldigvis så snedig, at hun lige spurgte min kammerat til deres datters barnedåb, om han ikke nok ville tage mig med ned og træne. Dagen efter var vi afsted.
Men jeg synes det har været svært at finde tiden til at tage afsted, for der er jo hele tiden et eller andet, og skiftende arbejdstider. Men synes jeg har været god til at træne om formiddagen, de dage jeg har haft aftenarbejde.
Fra januar af, får jeg en ny stilling, hvor der ikke længere er fast weekend/aften arbejde, så der håber jeg, at det bliver lidt nemmere, at få lagt en plan for træningen.

Status efter operationen

Den her operation er simpelthen den bedste ting jeg nogensinde har gjort for mig selv. Der er selvfølgelig ting, man ikke længere kan spise/tåle, og man skal også vænne sig til der går lang tid før man kan drikke, efter man har spist.
Så sidste fredag da jeg var til julefrokost med jobbet, spiste jeg ikke så meget, og kunne lige nuppe en snaps ind imellem, da den ikke fylder så meget.
Sprang også ris ala manden over, da jeg ikke er så god til fløde længere, og gad bestemt ikke blive skidt, når nu jeg var i byen.

Jeg har desværre ikke fået målt mig et stykke tid, så de mål skal jeg nok få smidt ind senere, men der er i hvert fald røget nogle cm, for er gået et par str. ned i bukser, da de gamle pludselig hang nede om røven. 😉

Startvægt: 185 kg
Operationsvægt: 173,3 kg
Vægt nu: 147,9
Vægttab i alt: 37.6 kg
Vægttab siden operation: 25.4 kg

Det går ikke så hurtigt som jeg måske havde forventet, men det går fremad og det skal nok blive rigtigt godt. 🙂

Tak for du læste med, og da jeg ikke er så god til at få lavet updates, vil jeg hermed  ønske dig en rigtig glædelig jul, og et godt nytår til dig og dine.

De bedste hilsner
Glenn

 

Glædelig jul og godt nytår
Glædelig jul og et godt nytår herfra.

11 tanker om “Nu med Gastric Sleeve – Del 5

  1. Hej Glenn

    Godt at læse din blog. Har selv sloges med de samme problemer som dig og fik operationen i juli. Den virker og har rundet -50 kg nu. Men man skal hele tiden tænke over hvad og hvor meget der puttes i munden.
    Et enkelt spørgsmål til dig?
    Føler du overhovedet sult nu, eller kører du efter “klokken er nu spisetid, jeg skal spise” For sådan har jeg det nu, selv her 6 måneder efter min operation.
    Glæder mig til att læse fortsættelsen og håber vi ses til en 1/2 Ironman et sted i Danmark

    • Hej G
      Flot 🙂
      Ja synes jeg godt kan mærke sult, men ikke meget.
      Er nu god til at spise mine måltider/mellemmåltider, men kan også godt gå længe uden mad…Det har jeg ikke kunne før. 😉

      Ja det kunne være fedt….det er min plan i hvert fald…at kunne gennemgøre sådan en igen. 🙂

      Glædelig jul. 🙂

    • Hej Jimmi

      Det beklager jeg også. Har desværre ikke set det, før du skrev igen nu.
      Får en mail om det, men den kan være druknet i alt det spam man får.

      Har faktisk ikke rigtigt nogen kostplan som sådan. Spiser bare meget mindre af alt. Der er begyndt at komme lidt mere salat/grønsager på tallerkenen, men prioriterer stadig kød og begrænser kartoffel, ris osv.
      Hvis jeg spiser noget på brød, kan jeg godt finde på, at spise kun pålægget og skærer som regel kanterne fra.

      Når der ikke er så meget plads, må man prioritere det der er bedst for en.

      Det var maden, for slik og Chips m.m spiser jeg også, men igen i små mængder. Der er bare ikke ret meget plads.

      Håbet det var svar?

      God weekend.

      Venlig hilsen
      Glenn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.