Jeg har tidligere ment, at det er forholdsvist nemt at tabe sig, men det svære var at holde vægttabet. Er dog stadig enig i at det sværeste er at holde det, men synes nu alligevel ikke det er så nemt at tabe sig, som det har været.
De sidste par år har godt nok været noget af en kamp, og jeg synes at jeg har kæmpet og kæmpet, men hver gang er jeg kommet et skridt frem, men straks efter er det 2 skridt tilbage igen.
Derfor har jeg haft prøvet at ligge det hele lidt bag mig, og ikke bruge døgnets 24 timer på at tænke over det, for det er jo klart at bruger man 100% af ens overskud på at tænke over vægttab, så er man jo allerede ret skidt inde, for der er jo nødt til at være overskud til at stå op, passe sit arbejde, familie osv.

Men kan godt mærke på mig selv at det er ved at være tid til at få komme stille og roligt ind i kampen igen. Jeg blev kontaktet af BT for et par uger siden, og det fik selvfølgelig en til at tænke på det hele igen. Artiklen kan iøvrigt ses ved at trykke her – BT.DK
Jeg har i den forgangne periode øvet mig på at sige nej til ting, og det er også gået lidt op og ned, men nogle gange føler jeg mig også måske lidt presset til at tage imod alligevel, for jeg er jo bare fede Glenn, og jeg kan jo sagtens spise en kage eller andet, for det plejer jeg jo.
Er bestemt ikke for at bebrejde nogen eller give nogen skyld for noget, for jeg skal jo selv være stærk nok til at modstå, og den ene kage eller andet i ny og næ er jo bestemt heller ikke skyld i min overvægt, men det er så dumt at have de tanker, for selvfølgelig vil folk da acceptere, hvis jeg siger nej tak.

Selvom jeg føler at nogle dage er gode, med ok kost, så er der stadig mange dage som ikke er, men her fokuserer jeg på de gange at jeg har kunne sige nej, for det betyder så utroligt meget, og vil være min vej frem. Jeg er bange for at lave totalt forbud igen, for det holder alligevel ikke i længden, så jeg skal se om jeg kan få nogle flere gode dage og mindre usunde dage, og på den måde skulle der gerne stille og roligt komme fremskridt.
For selvom jeg mere end noget andet gerne ville være nede under 100 kg igen så hurtigt som muligt, så tror jeg også at det skal gøres i et moderat tempo.
Jeg har jo egentligt heller ikke noget jeg skal nå, men bare stille og roligt lave om på min livsstil så det begynder at gå den rigtige vej.

Jeg har også prøvet at være hos en psykoterapeut, for at få bearbejdet noget af det der sidder i hovedet, og det tror jeg også hjalp lidt, men der skal nok nogle flere gange til.

Nå men det var bare lige en smule tanker herfra.
Rigtig god søndag derude og ønsker jer samtidigt en rigtig dejlig sommer.

De bedste hilsner
Glenn