Så blev den nye Matrix cykel prøvekørt

Jeg var ovre hos Jess fra Min-cykel.dk i søndags sammen med min forlovede, for at hente den fede Matrix F-35 de har stillet til rådighed i denne sæson.
Det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi var inviteret på lækker middag og vi fik snakket et par timer, som om vi havde kendt hinanden i mange år.  🙂

Så tirsdag måtte jeg ud og finde et par cykelsko hurtigt, da jeg nu ikke kunne vente længere med at prøve den, så fandt et par brugte sko i nærheden men da vi kom derud viste det sig, at dem kunne jeg faktisk ikke bruge. Ja jeg aner endnu intet om cykler, klamper, kassetter m.m. men det kommer vel 😉
Jeg skulle bruge SPD-SL klamper og de der sko kunne kun bruges med SPD.
Men da vi skulle handle på vejen hjem lige ved siden af en cykelforretning, gik jeg derind og fandt mig en udgået model til en god pris.

Så i går kom dagen, hvor jeg skulle prøve cyklen og tog den ned til Svendborg for at besøge 2 af mine andre sponsorer, nemlig Performance Gym og Ronni Jørgensen.
Jeg blev filmet mens jeg cyklede i træningscenteret, så vi kunne få indstillet cyklen korrekt, og så fik jeg en behandling af benene inden jeg cyklede hjem af igen.
Men der var det så begyndt at regne og sne helt vildt, så det var noget af en kedelig tur hjem på de 23km. Men hjem kom jeg og selvom farten ikke var den samme denne vej, så synes jeg selv at jeg sad noget bedre på cyklen efter vi havde indstillet den lidt.

Så nu skal der bare køres mange kilometer i lårene så motoren kan blive tunet til de første konkurrencer.

Her er et billede af Jess fra Min-Cykel.dk og mig selv, da jeg var over og hente cyklen.

Jeg takker igen rigtigt mange gange dem der har valgt at støtte op om dette projekt, da det ikke ville have kunne lade sig gøre uden deres hjælp.

De bedste hilsner

Glenn

Matrix-F35

2 tanker om “Så blev den nye Matrix cykel prøvekørt

  1. Hej Glenn
    Du bliver flyvende på din nye cykel – jeg følger dig via din side og synes det er respektfuldt og imponerende det du gør. Der er mange der har lysten til at komme igang med at tabe sig, men mange når kun til at sætte sig i sofaen!

    Hvis du får en skidt periode, hvor du har svært ved at finde motivationen til træning er du mere end velkommen til at kontakte mig 🙂

    Keep riding og husk – vindere gør det tabere ikke gider – dobbelt!!!
    Hilsner
    Kenneth

  2. Hej Kenneth

    Ja den er godt nok fed at cykle på, så det skal nok blive rigtigt godt 🙂

    1000 tak det vil jeg skrive bag øret. 🙂

    De bedste hilsner
    Glenn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.