Jeg har tabt 3.2kg på en uge!

I den sidste uge har jeg fokuseret mest på kosten og som jeg skrev i mit tidligere indlæg, ville jeg gå tilbage til at veje min mad. Det var nok en rigtig god beslutning, for ved at holde 100% styr på de kcal du indtager kan man ikke gå helt galt i byen, hvis man vil tabe sig.
Grundlæggende er det jo egentligt bare et spørgsmål om ren matematik. Indtag færre kcal end du forbrænder! 🙂
Så jeg har vejet min mad til hvert måltid, og her de sidste dage har jeg kørt mest proteinrigt, for at minimere risikoen for at det er muskler der ryger.
Jeg ved godt der er så mange forskellige meninger omkring emnet “protein kur”, men jeg gør det fordi det er, hvad der virker for mig.
Selvfølgelig ved at veje min mad bliver jeg bevidst om, hvad jeg spiser og derfor spiser man også automatisk mindre, men man skal jo heller ikke gå og sulte sig.

Selvom jeg godt er klar over at meget af det tabte kun er væske, så giver det mig kun mere motivation for at fortsætte med at veje min mad.
Det er den metode der virker bedst for mig, for jeg gik faktisk og troede at jeg ikke spiste så meget igen, men det må jeg jo have gjort siden at vægten bare har stået stille med al det jeg har trænet.

Jeg har dog ikke trænet helt så meget som jeg plejer i denne uge, da jeg selvfølgelig har været i energiunderskud, men kan jeg lige få smidt en lidt mere de næste uger, så er jeg ved at være klar til at give den MAX gas med træningen igen.

Men at jeg har tabt over 3 kg på en uge, det er over al forventning, da jeg jo allerede har tabt mig rigtigt mange kilo i forvejen. 🙂
Så nu skal jeg bare holde ved et par uger med kosten, og så er det ellers træningen der får al fokus frem til efter Silkeborg Triathlon i august. 🙂
Nu er det  jo ikke fordi jeg ikke vil træne i de her uger, men nok ikke lige så mange timer som jeg er vant til.

God træning og tænkt over kosten!

De bedste hilsner
Glenn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.