Fra Ekstremt Fed til Ironman

Så har jeg lavet en facebook side, og den hedder som overskriften siger “Fra Ekstremt Fed til Ironman” og det kan da næsten ikke være mere sigende. :)
Jeg ved selvfølgelig godt at jeg ikke bliver en hel Ironman, da det “kun” er en halv jeg skal gennemføre, men synes nu godt jeg kan tillade mig at kalde mit projekt det.

Jeg har også fået meldt mig til slutmålet, og det bliver jo selvfølgelig en 1/2 Ironman d. 25. august. i Silkeborg.
Der er også sket det, at jeg har fået endnu en sponsor og det er www.min-cykel.dk.
De har valgt at stille en fed cykel til rådighed for mig i 2013, så det er jo helt genialt at jeg skal prøve at cykle på en virkelig prof cykel.
Der kommer nogle andre hjul på, end dem man ser på billedet.

Detaljer om cyklen.
Matrix F-35 ISP Carbon Ramme
Shimano Ultegra 6700
Matrix R100 Alu hjulsæt
Continental 4000 dæk

Så jeg vil selvfølgelig også sige 1000 tak til Jess fra www.min-cykel.dk og står I og mangler en cykel eller noget udstyr, så er jeg sikker på at I kan få den rigtige hjælp af Jess.

Nu er der ved at være nogenlunde styr på udstyret og så er det kun motoren der skal tunes og det bliver den i samarbejde med min træner.
Min bror Michael Hainz Christensen fra NyborgTri, har sagt ja til at hjælpe mig igennem dette projekt som min træner, så jeg er sikker på at jeg nok skal få det hårdt.

Jeg håber I vil følge mig på min rejse mod den Ironman og I kan følge mindre opdateringer på, hvordan det går ved at synes godt om min side på facebook.
http://www.facebook.com/ekstremtfedtilironman

God weekend derude.

De bedste hilsner
Glenn

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>