Der er sgu et eller andet galt med mig.

Ja nu er det nok her mange af dem der kender mig, vil give mig ret. hehe
Men helt seriøst, det er da utroligt at jeg kan være så afhængig af det sukkerskidt, at jeg ikke kan nyde lidt uden at falde helt i igen. 🙁
Det gik ellers så godt og havde tabt mig over 10 kg med C9 og lidt F1, lige indtil jeg ramte den første festlige anledning, og skulle nyde bare lidt alkohol og lidt dessert, og så gik det ellers ned af bakke derfra, da jeg havde en masse festlige anledninger efterfølgende. En polterabend, et bryllup, en masse fødselsdage og en uges kursus og ja så her snart 4 mdr. efter har jeg taget over halvdelen på igen.Det er virkeligt surt, for jeg var ellers af med min sukkertrang, og der gik faktisk også lang tid før jeg spiste det første dessert, men det kan da ikke passe at man falder i bare fordi man lige skal have en smule dessert. 🙁
Det kan jo ikke passe at man er nødt til at melde sig ind i Anonyme madmisbrugere (Hvis det findes) og leve resten af sine dage uden at røre sukker. Det kan jeg i hvert fald slet ikke forholde mig til. ;(

Jeg kan godt forstå at mange af jer der læser med bare griner af mig, for det må virkeligt også være svært at forstå, hvordan det kan være så svært. Jeg har selv meget svært ved at forstå det.
Når jeg tænker tilbage så er mønsteret noget af det samme som jeg altid ender ud i, det med at jeg siger til mig selv at jeg starter op igen i morgen, og så skal den lige have en sidste dosis “junk” inden jeg går i gang igen. Det er fanme da sygeligt. 🙁
Jeg var lige ved at tænke det samme i morges, for hele køleskabet er fyldt efter en fødselsdag i weekenden, så kunne jo vente til i morgen og “hygge” mig i aften.
Men fanme nej, nu går den ikke længere for skal simpelthen i gang, da lige om hjørnet venter der masser af nye udfordringer med julefrokoster samt vi plejer at få mange kilo slik på mit kontor, som står få meter fra mig.

Jeg har tidligere skrevet om at jeg jo faktisk har en stofskiftesygdom, så det gør det jo bestemt heller ikke nemmere, men nu har jeg også fundet ud af at jeg har fået min søvnapnø tilbage. Den har jeg ellers ikke været ramt af i en del år, men det giver jo selvfølgelig ekstra motivation til at gøre noget ved det, da det jo gør at man er træt hele tiden og det forsvandt sidst jeg tabte mig, så det gør det forhåbentligt igen.
Men at finde overskuddet til at kæmpe kan godt synes lidt svært når man er så træt, ugidelig og det vejret er så kedeligt og trist, samt det er mørkt når man kører på job og det er mørkt når man kommer hjem igen. I need sun and a cold be……hmmm water at the pool. 😀 😀

Men ikke desto mindre er jeg startet forfra på C9 i dag, for den hjalp mig virkeligt sidst og det er jeg overbevist om at den gør igen. Derefter er jeg nødt til at fortsætte med F1 og F2, og må nok indse at jeg er nødt til at følge programmet alle 69 dage.
Så vil lave jævnlige opdateringer på min facebookside og nok også ligge billeder op på Instagram for at holde mig selv lidt forpligtet.

Hvis der er nogen der har lyst til at vi støtter hinanden lidt, og holder hinanden til ilden så skriv til mig. For jeg er nok desværre ikke den eneste der har nogle af de samme udfordringer.

Inden du bare skriver at den historie har du jo hørt før, så tænk lige på at det ikke er specielt sjovt at indrømme offentligt at man er et fjols, og ville virkeligt gerne bare kunne have et normalt forhold til mad.
Men vil nu alligevel prøve at vende det til lidt positivt, for tabte 10 kg hurtigt og er først her det sidste stykke tid at jeg har taget det meste på, så er stadig i minus eller hvad man kan sige. 🙂
2 skridt frem og 1 tilbage, er det ikke sådan det hedder. 😀

Hvis der skulle sidde nogen og ikke lige ane hvad C9 er, så kan det læses ved at trykke her. 🙂

I kan følge med på facebook og Instagram ved at trykke på billederne. 🙂

kamp

instagram2

aloevera4u

 

4 tanker om "Der er sgu et eller andet galt med mig."

  1. Hej,
    Har lige læst dit indlæg og tro mig jeg har det på samme måde.
    Men hos mig er det ikke kun søde sager nej det gælder AL mad. Depressionen er kommet retur, træt og ugidelig.
    Hver eneste aften når jeg er gået i seng, så siger jeg til mig selv, imorgen starter du din livsstilsændring, for det er det jo. Ikke en slankekur.
    Aner ikke hvad jeg skal stille op
    Du må gerne maile til mig
    Kram
    Birgit

  2. Hej Gleen☺️
    Jamen kan sagtens sætte mig ind i dit “problem”, for jeg har akkurat det samme. Det er møj irriterende at man ik bare kan sige nej tak og så tá’ noget frugt el andet sundt. Men mit problem ligger nu mest om aftenen når pigerne er kommet i seng og jeg sidder med ipad’en el ser en god film, så kan der NEMT ryge en pose chips ned og så alligevel 10-15 min efter gå i køkk og tá’ mig et styk ristet franskbrød med nutella el hva skabet nu liiiigggggeee indeholder.. Al den træning jeg har, kommer jo aldrig til at gi’ pote hvis jeg ik osse spise en sund og varieret kost ved siden af, så kan jeg jo lige så godt stoppe med at træne. Men jeg ville SÅ gerne kunne tá’ mig sammen og komme i gang, men som du selv skriver, så er det møj svært at gøre det alene. Og pigerne ville osse ha’ godt af at få noget sundere mad, nu hvor moren ik lige “orker” at lave mad så jeg er klar på at få noget hjælp og vil gerne hjælpe/støtte andre osse hvis det sku være☺️

    De kærligeste hilsner Tina (Refsvindinge)

  3. Hej Glenn
    Det er jeg da utrolig ked af og høre troede ellers det gik så godt. Men jeg har ikke opskriften, men her er min vægt heldigvis på vej nedad. Jeg har købt Birgit Kannegaards bog. Læst den og jeg bruger en masse opskrifter fra den det er almindelig mad men bare med rigtig mange grønsager og salat og selvfølgelig kun en portion. Og dessert er kun engang om ugen. Og når jeg får lyst til slik som jeg ikke har spist nu i 2 mdr så tager jeg 2 lakridser som er sukkerfrie. Jeg kan godt følge dig i at det er pisse træls at man ikke kan have et normalt forhold til mad og dessert men man må også bare erkende at på det punkt er man svag. Jeg ønsker alt det bedste for dig og din familie og held og lykke og jeg er sikker på at det nok skal lykkes for dig.

  4. Kære Glenn.

    Jeg tror den kamp du oplever er helt normal og genkendelig for alle der skal lave om på indgroede rytmer og rutiner. Det er svært og kræver mange forsøg for at lykkes. Det vigtige er at finde gejsten igen og komme igang med en ny runde. Forskere har jo for nyligt fundet ud af at en af vanskelighederne ved stort vægttab er at kroppen altid stræber efter den højeste vægt, den har haft. Så oddsene er jo svære for din krop modarbejder dine gode intentioner og forsøg, og vil fortsætte med det.

    Jeg synes det er sejt at du tager kampen op gang på gang og håber du vinder…igen og igen og igen ;).

    Held og lykke med det og kram fra Aarhus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *