Søndag d. 6 juli tog jeg til DM i 1/2 Ironman i Aalborg og sejrede!!!

Jeg sejrede i hvert fald over mig selv. 🙂
Når jeg kigger tilbage er det faktisk helt vanvittigt at jeg kom igennem, når man tænker på de udfordringer jeg havde på vejen dertil, og når man tænker på den kampvægt jeg desværre havde på dagen, som var 10 kg mere end sidste år da jeg gennemførte en i Silkeborg.
Men heldigvis tog jeg af sted og gennemførte, for det har kun givet mig meget mere motivation til at fortsætte med triathlon og komme i god form.
For bare et par måneder siden var jeg faktisk ret tæt på at aflyse mit løb i Aalborg, da jeg simpelthen ikke kunne løbe mere end 4-5 km uden at få mega ondt i benene. Mest i skinnebenene, som jeg har døjet med meget længe.
Jeg havde en god lang snak med min kammerat Michael Strøm og han fik mig heldigvis overbevist om at stille op, og så bare tage den derfra.
Så jeg skar faktisk ned på mit løb og var kun ude og løbe ca. 1 gang om ugen, men det var dog så længere ture.
Da jeg gennemførte 10 km til Eventyrløbet i Odense, kom min motivation højt op igen, for nu var jeg endelig på rette vej igen.

Men så røg jeg selvfølgelig ned med en slem forkølelse i weekenden inden Aalborg, og måtte gå syg hjem fra job mandag. Jeg var sygemeldt tirsdag og onsdag og så tog jeg til lægen torsdag for lige at sikre sig der ikke sad noget på lungerne, da jeg havde lidt ondt i brystet.
Hun var en smule bekymret for det jeg skulle i weekenden, så hun fik mig til at komme tilbage senere på dagen for at få taget et EKG og få målt mit blodtryk:
Det sagde jeg selvfølgelig ikke nej tak til, da det jo aldrig skader lige at blive tjekket. Blodtrykket var perfekt 120/80 og EKG viste heller ikke noget, så lige med det var jeg frisk nok.

Det blev lørdag morgen og jeg var nogenlunde frisk igen og blev hentet af min storebror for at køre derop sammen.
Bilen blev læsset og vi skulle den lange tur mod Aalborg, hvor vi skulle overnatte på Nørresundby Idrætscenter sammen med en masse andre fra NyborgTri.
Det var rigtigt hyggeligt at være så mange af sted. 🙂

IMG_3043Vi ankom deroppe, fik fundet vores værelse og kørte derefter ud på stævnepladsen for at checke cyklerne ind, samt spise en gang pasta i teltet som hørte med til løbet.
Derefter gik vi lidt rundt og fik set området og den kridtgrav, hvor vi skulle svømme og løbe op fra for at komme hen til skiftezonen igen.

Da vi kom tilbage på “hotellet” skulle vi ned og spise aftensmad sammen med en del af de andre, så det var rigtigt hyggeligt og næsten helt ærgerligt at man skulle tidligt i seng, når nu man var i Aalborg og det var lørdag aften. 😛

Vi vågnede ved 5 tiden søndag morgen d. 6 juli, som jo faktisk var min fødselsdag.
Ja tænkt sig at man helt frivilligt har planlagt at gennemføre en 1/2 Ironman på sin fødselsdag, men jeg tænkte sidste år da jeg meldte mig til, at det jo måtte være den fedeste gave til mig selv.
Vi spiste morgenmad sammen og så var det ellers ud mod pladsen for at gøre klar.
Jeg skulle skulle starte i 2. heat kl. 8.40 så ved 8 tiden gik vi ned mod kridtgraven for at være der i god tid og få våddragt og det hele på.

IMG_3058

Ja jeg fylder den våddragt ret godt ud. 😛

IMG_3062

Jeg synes personligt det er ret fedt at svømme i sådan noget vand der.
Ingen bølger eller noget andet, end alle de andre der sparker og slår. 😛

Nå men starten gik og jeg holdt mig lidt tilbage da jeg desværre ikke havde fået trænet så meget svømning som jeg ville, så gad ikke ligge og slås med alt for mange.
Det gik egentligt ok rundt om den første bøje, men så begyndte jeg at hoste og jeg kunne ikke rigtigt få hostet igennem, så svømmede og hostede helt vildt.
Da jeg var nået ca. halvvejs blev det så slemt at jeg overvejede at svømme ud på midten, for at blive samlet op og udgå, fordi jeg kunne simpelthen ikke slippe den hoste.
Men nu var jeg fanme kommet så langt, så prøvede at vende mig om på ryggen og ligge lidt og se om jeg ikke kunne få hostet igennem.
Det hjalp faktisk, og havde ikke flere problemer med det under svømningen.

Jeg kom ind fra svømningen i tiden  44:08, så var egentligt ganske tilfreds med mine udfordringer.
I skiftezonen fik jeg taget mine CEP korte strømper på udover mine sleeves som jeg havde på fra start, da jeg ikke bryder mig om at køre så langt i bare tæer, og ellers sko på og så lige en gel i gabet og ud på cykelruten.

IMG_3066

Cykelruten i Aalborg var en rigtig fed rute. I hvert fald når jeg tænker tilbage på den hårde tur sidste år i Silkeborg, så var det her jo vand i forhold til. 😉
Det startede egentligt ok, og synes jeg havde ok overskud og kørte de første km. med omkring 34-35 i snit. Jeg ville jo meget gerne slå min tid fra sidste år, og vidste at det kun ville kunne blive på cyklingen at det var muligt at hente i tid.
Den første runde kom jeg rundt med 30 km/t i snit, så var egentligt ganske tilfreds.
Havde snakket med en af trænerne i NyborgTri, og han sagde at det jeg fik ud af at holde 30 km/t ifht. 29 km/t var ikke givet ret godt ud, da den energi var meget mere værd på løbet.
Så mit mål var at ligge omkring de 29 i snit på de 90 km.
Da vi manglede ca. 15 km kunne jeg godt mærke at mine ben var begyndt at blive trætte, og alle de Gels var begyndt at drille i maven.
Da jeg landede i skiftezonen igen havde jeg kørt 29.5 km/t i snit, så det var over forventning og dejligt, for var egentligt ok frisk.

Nu ventede der bare lige 21.1 mother fucking kilometer før jeg var i mål. Min absolut hårdeste disciplin, og især pga. min vægt.
Da jeg sidste år skulle gennemføre i Silkeborg vejede jeg jo alt for meget, men nu vejede jeg jo fanme 10 km mere. Pis lort, men igen jeg har været et sted i mit liv, hvor jeg ikke rigtigt har haft overskud til at have så meget fokus på kosten, pga. nogle personlige ting, og sådan er det jo bare. Hovedsagen er at jeg i det mindste ikke har taget på siden min skilsmisse. Jeg har faktisk ligget ret stabilt med plus/minus 2 kg. i de sidste 8 mdr.
Man skal huske at kigge på det positive. 🙂

IMG_3073

IMG_3101

Masser af overskud på løbet. 🙂
Noget af det fedeste ved sådan et løb, det er opbakningen fra tilskuerne og de andre deltagere. Der sad en masse folk rundt omkring ude på cykelruten og på løberuten, og så vidt muligt fik de alle tommelfingeren op af mig fordi jeg synes seriøst det er stort af dem at de gider klappe af alle os der deltagere en hel dag.

Nå men til løbet.
Jeg havde lavet en plan der hed jeg skulle løbe 2 min. og gå 1 min. for ville ikke sætte det for højt, for ikke at måtte lave for meget om og for hurtigt, da det går ud over det mentale, og det er jo noget af det eneste der kan få mig igennem de 21 km.
Jeg kom ikke ret langt ud på løberuten før jeg fik de sygeste kramper i mit venstre lår, og de ville bare ikke slippe, så måtte prøve at lave alle mulige strækøvelser osv. Men det hjalp ikke rigtigt. FUUUUUCK tænkte jeg bare, altså hvorfor fanden skulle det ske lige nu.
Igen fandt jeg ud af, hvor omsorgsfulde triatleter er, da der var flere der spurgte om jeg var ok. 1000 tak skal I have, I skal vide at det betød virkeligt meget for mig, og uden pis så var jeg ikke kommet igennem uden jer og tilskuerne, og selvfølgelig mine dejlige sponsorer.

Nå men jeg forsøgte at lunte stille og roligt igen, og så var det ligesom det gik over, og jeg kunne løbe almindeligt igen.
Min plan med at holde 2-1 holdt et godt stykke tid, kan ikke huske om jeg nåede ca. halvvejs, men så begyndte mine fødder at gøre ondt. Kunne ikke rigtigt mærke min skinneben, så det var jo dejligt nok, men under fødderne havde jeg nu meget ondt, så det blev til at jeg måtte gå mere og mere.
Da jeg kom ud på 2. runde var det ligesom om at nu var der en ende på det, men fuck hvor havde jeg ondt, og maven brokkede sig også en del, men det var så fedt at komme ned på havnen hvor vi skulle vende, for der var vildt gang i den og mennesker over alt, så det gav lidt fornyet energi og den viden om at nu var det ellers bare mod målstregen.

Gåturerne blev længere og længere, men fik stadig løbet en del og da jeg umiddelbart kunne se at jeg måske kunne komme under 7 timer gav det et lille nyk i mig, men det forsvandt dog hurtigt pga. smerterne.
Jeg kom tættere og tættere på målstregen og da jeg kom ind på pladsen og skulle løbe det sidste kunne jeg pludselig slet ikke mærke nogen smerter eller noget og kunne bare løbe.
Det var så fedt med alle de mennesker der var. Det prøvede jeg jo ikke rigtigt i Silkeborg, for da jeg kom i mål var de i gang med at pakke ned, så det var jo en lidt tom fornemmelse dengang.
Her var der mennesker over alt, og de stod alle og klappede og heppede.
Dem fra NyborgTri fik lige en highfive med på vejen og lidt efter stod en bekendt fra Frederikshavn så jeg fortsatte med at give highfives ned langs siden.
Følte mig fanme som noget af en vinder da man kom løbende der forbi på den måde med highfives til alle. 🙂
Men ved I hvad…..det var jeg fanme også!!! 🙂

Her ser I en rigtig brugt mand, som var mega stolt over at være kommet igennem på trods af alle de udfordringer der har været op til, og under løbet.
Den medajle der er for mig noget af det vigtigste jeg nogensinde har vundet. Ikke nok med jeg kom igennem, så slog jeg faktisk også ca. 20 min. af tiden fra sidste år i Silkeborg.
Jeg kom ind i 7:00:11.
Lige som jeg kom rundt i det sidste sving så jeg på uret, at jeg faktisk godt kunne have været kommet under 7 timer, så begyndte at løbe hurtigere, men det var desværre for sent. Men den bliver bare under 7 timer næste år. 🙂
IMG_3077

Nu har jeg fået meget mere motivation til at dyrke noget mere motion, og jeg har stadig en drøm om at gennemføre en hel Ironman….Nok mere end nogensinde, så jeg skal have fundet ud af, hvad jeg skal næste år.
For havde egentligt tænkt mig, at næste år skulle jeg ikke have nogle vilde planer, da min 1/2 Ironman faktisk stressede mig mere end godt var i år, men igen det var jo også fordi jeg ikke havde fået smidt de kilo jeg ønskede, så nu vil jeg smide en masse kilo frem mod jul, og så se hvordan det ser ud og tage beslutningerne derfra. Måske der allerede kommer en hel ironman på programmet næste år. 😉

Sidste år holdt jeg jo også en giga lang pause. Det vil jeg ikke denne gang, for jeg er allerede i gang igen, og var faktisk ude og svømme 2 km i går.
Nu skal fokus være på kosten de næste måneder, og så det motion jeg lige orker, for mit store problem har været at det er svært både at skulle fokusere på at træne op til noget så vildt for mig som en 1/2 Ironman, men så samtidigt ligge i kcal underskud for at tabe mig. Det har jeg ikke kunne overskue.
Den viljestyrke jeg havde i Aalborg skal jeg nu begynde at bruge i kampen mod de kilo, for ønsker mere end noget andet at blive normalvægtig og ikke være hæmmet i den dejlige sport Triathlon er.
IMG_3099

1000 tak til alle jer der læser med, smid endelige en kommentar eller gå ind og følg min videre kamp på facebook mod kiloene og min drøm om en hel Ironman. Fra Ekstremt Fed til Ironman.
Jeg takker også alle min dejlige sponsorer, uden jer var jeg heller aldrig kommet så langt.
Det er virkeligt stort af jer at I vælger at støtte op om min kamp for et bedre liv. <3 <3 <3

I kan her se hvem mine sponsorer er Mine sponsorer.

Hvis der er nogen der kunne tænke sig at læse eller se lidt om mig, så har jeg et arkiv her med alle de artikler, tv-udsendelser jeg har deltaget i. Tryk her.

4 tanker om "Søndag d. 6 juli tog jeg til DM i 1/2 Ironman i Aalborg og sejrede!!!"

  1. Hej Glenn
    Du er bare så sej og motiverende og alt det du har været igennem og er nået så langt med dit liv og bare det du stiller op synes jeg er fantastisk. Bare jeg kunne gøre det samme men kan desværre ikke svømme og har et ødelagt knæ så jeg kan ikke løbe men er glad for at cykle og gør det også meget men en fantastisk dejlig historie om din dag og den er med til at holde motivationen oppe ved mig og tak for det

    • Hej Dorthe

      1000 tak for din besked.
      Det er også pragtfuldt at cykle, og komme lidt rundt. 🙂
      Svømning kan man jo lære, og det rigtig god motionsform. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *