Fordi man er en amatør, kan man jo godt prøve at ligne en proff!!

Ja samme tekst brugte jeg til et billede på facebook, men det passer jo og det er fordi jeg er så heldig at have fået noget rigtigt lækkert tøj sponsoreret af TriNordic, som står for salget af tøjmærket Humanspeed, så jeg var hjemme hos Triathlon stjernen Rasmus Henning i fredags for at hente tøjet.

Her ser man Rasmus og mig. Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det mig til venstre. 🙂

Rasmus og jeg

I dag var jeg så ude og cykle en tur for første gang i rigtigt cykeltøj, og jeg skal da lige hilse og sige, at det var noget af en forandring ifht. at cykle rundt i mine løbebukser med et par cykelshorts udover og en sweatshirt oven på en alm. t-shirt.
Komforten kan jo slet ikke sammenlignes så det var jo helt fantastisk, og især med tøjet fra HumanSpeed det er bare rigtigt lækkert, samt synes jeg også det har et rigtigt pænt design.

cykel_april13

Det blev til en tur på næsten 55km i dag og jeg synes selv at det bliver nemmere og nemmere for, hver gang at jeg er ude og cykle.
Jeg har også fået af vide flere gange, at det bliver en vane jo mere man cykler, men i onsdags da jeg satte cyklen efter de 79km, der var jeg godt nok klar på at opgive det hele.
Min lænd var rigtig øm og mine fødder samt ben var helt smadrede og det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg skulle cykle 11km mere og så skulle jeg ud og løbe 21km og det virkede bare helt uoverskueligt.
Men ikke mere end en time efter var jeg frisk og motivationen var høj igen og selvom mine ben stadig var trætte dagen efter, var jeg ude og løbe min tur. 🙂

Jeg er ved godt mod og ser frem til de første konkurrencer allerede i næste måned.
Husk at I også kan følge mig på facebook, hvor der kommer lidt flere opdateringer end herinde, og det kan I gøre ved at gå ind på: http://www.facebook.com/ekstremtfedtilironman

Tak for at du gad læse med og smid endelig en kommentar eller giv mig et like på facebook, da det er med til at motivere mig helt vildt. 🙂

De bedste hilsner
Glenn

2 tanker om "Fordi man er en amatør, kan man jo godt prøve at ligne en proff!!"

  1. Er virkelig imponeret! Du ender med at blive mit forbillede, da jeg for nyligt også har sat mig et lignende mål. En Ironman klarer jeg dog ikke, men håber meget på et Marathon om et år! Men inden den tid skal der ske drastiske ændringer, og jeg skal minimum smide 20 kg.
    Hatten af for dit hårde arbejde og din viljestyrke! Det er sgu de færreste der er i besiddelse af sådan en vilje. Super sejt gået, og håber virkelig jeg kan komme ligeså langt som dig med mit mål 🙂

  2. Hej Smilehul 🙂

    1000 tak skal du have. 🙂
    Jeg synes i hvert fald det virker for mig med nogle mål og på vejen mod målet skal der være nogle mindre delmål. 🙂

    Selvfølgelig kan du komme lige så langt med dine mål, du skal bare tro på det og mister man modet undervejs skal man finde vejen tilbage og måske justere delmålene lidt, så man får nogle gode success oplevelser.
    Jeg synes selv jeg får gode oplevelser næsten hele tiden og det giver mig bare meget mere motivation.

    Jeg håber det bedste for dig og at du når dine mål. 🙂

    De bedste hilsner
    Glenn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *