Nu må foråret godt snart komme!!

Vi gik jo alle lige og troede, at nu var foråret endeligt kommet og så bliver det vinter igen. Det er jo nærmest som Kong Vinter bare ikke vil slippe 🙁
Jeg nåede heldigvis lige ud og cykle en god tur på MTB´en i det pragtfulde vejr vi havde forrige weekend, for det var godt nok begyndt at blive noget kedeligt på motionscyklen eller hometraineren.


Jeg er nu begyndt at glæde mig helt vildt til ,at jeg skal over og hente den cykel jeg har fået lov til at låne og bruge i denne sæson af Jess Dahl Madsen fra www.min-cykel.dk
Så skal der ud og cykles en masse kilometer på de fynske landeveje, så motoren kan blive tunet og klar til sæson start.

Det går ok med svømningen og nu er der begyndt at være tekniktræning 2 gange om ugen med NyborgTri så den del tror jeg ikke at jeg får de store problemer med.
Men jeg ser frem til at komme ud og prøve det i havet i en våddragt, da de alle siger at det er så skønt at svømme med våddragt. Så jeg må snart ud og have skaffet mig sådan en, så jeg er klar til vandet er varmt nok.

På trods af at jeg dyrker en del motion synes jeg ikke rigtigt der sker så meget med vægten, så har sat mig for at gå tilbage til at veje min mad så jeg hele tiden har styr på, hvor meget jeg indtager af kcal.
Der er selvfølgelig nok lavet lidt om på fedt og muskler, men det kan jo sagtens være at jeg dagligt får lidt for mange kcal i forhold til, hvor meget jeg forbrænder, så derfor tager jeg lige et par uger for at tjekke op på det.

Det gode ved at veje sin mad i en periode er jo også at du bliver meget mere bevist om, hvad det egentligt er du putter i munden. Der er jo mange der måske lige nupper lidt for meget frugt, eller for mange nødder til mellemmåltidet og det er jo ikke noget man rigtigt lægger mærke til.
Men der er faktisk rigtigt mange kcal i nødder, og selvom det er sundt fedt så hjælper det ikke, hvis der gør at man får måske 300-400 kcal for meget om dagen.

Husk at I også kan følge mig på min facebookside Fra ekstremt Fed til Ironman, ved at gå ind og synes godt om. 🙂

Jeg ønsker jer en rigtigt god uge.

De bedste hilsner
Glenn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *